Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tilsynsrapport 2020 Kvisten

1.Sociale relationer - barn/voksenkontakten

Tilpas indsats

Begrundelse

Nedenstående beskrivelse er et udpluk af pointer, der blev drøftet til den faglige dialog og deltagelse i matrikelløs klub, og som det vil være nyttigt at arbejde videre med ift. institutionens pædagogiske praksis inden for nærværende pejlemærke. Ligeledes indskrives særlige opmærksomheder fra den faglige dialog, der er betydende for vurderingen af praksis inden for pejlemærket.

Der arbejdes med relationer og hvordan relationen kan bidrage og være bærende i arbejdet med de unge. Fx ser de unge, der kontakter bestemte voksne efter behov.

Der er forskellige grupper, der kommer forbi Kvisten, og der er ind imellem udfordringer i forhold til hvordan de unge udfylder og forstår rammerne. De medarbejdere, der pt. arbejder matrikelløst, opsøger de unge de kender, når de ser dem. De inviterer dem med til aktiviteter, og laver aftaler hvis er muligt om at mødes fx i HTV. I relation til de unge forsøger personalet, at vise de unge hvad de kan bidrage med, og hvordan de kan være autentiske voksne i mødet med de unge.

På turen rundt hilser vi på unge, og de 2 medarbejdere (iklædt røde veste fra kbh. kom.), indleder dialog, og spørger til hvad de unge skal i dag, hvad de laver eller har lavet, og hvordan de har det. De unge hilser tilbage og går gerne i dialog.

JK tilbud i Kvisten har vist, at medarbejdernes kendskab til de unge og omvendt har bidraget til at skabe fundament for, at flere unge er begyndt i Kvisten. Der er samarbejdet om, hvilke tilbud der kan tilbydes og lade sig gøre mellem unge og personale. Der arbejdes videre med kontakt på digitale platforme, der kan anvendes mere/mindre efter behov.

De unge giver udtryk for, at de kan få hjælp af ældre værkstedsbrugere, ligesom at de kan hjælpe nogen af de ældre værkstedsbrugere. Der er etableret et ungeråd, der består af 6 unge fra Kvisten. De deltager nuværende bl.a. i indretningen af UK-lokaler.

Der skal arbejdes med den samme metode i Kvisten og Cappella til at komme omkring alle unge og deres trivsel (Kvalificeret indsats, TOPI i klub), pt. gennemgås de unge efter en matrixmodel i forhold til trivsel og udvikling. Der er samarbejde med SSP, SOF, mm. Opsporing af udsatte unge sker gennem kontakt til/fra SOF, SSP, skole, ligeledes gennem kendskab

Anbefaling

  • At der er en fælles drøftelse og beskrivelse på tværs af de 2 afdelinger for hvordan de arbejder med relationer i det daglige arbejde, herunder hvordan de arbejder systematisk og bevidst med relationsdannelse (fx hvad er personalets rolle og ansvar ift. at skabe positive relationer/dialoger mellem personalet og børnene/de unge? Hvordan kommer den til udtryk og hvordan ser det ud i praksis? Hvad kan vi mødes om - det fælles tredje? Og hvad vil det sige at være en troværdig og professionel voksen? Hvad kendetegner den gode rollemodel?)
  • At der arbejdes med implementering af ny metode, der sikrer opmærksomhed på alle unges trivsel (kvalificeret indsats, metode undervejs), og sikres systematisk opfølgning herpå.

2.Inklusion og fællesskab

Tilpas indsats

Begrundelse

Nedenstående beskrivelse er et udpluk af pointer, der blev drøftet til den faglige dialog og deltagelse i matrikelløs klub, og som det vil være nyttigt at arbejde videre med ift. institutionens pædagogiske praksis inden for nærværende pejlemærke. Ligeledes indskrives særlige opmærksomheder fra den faglige dialog, der er betydende for vurderingen af praksis inden for pejlemærket.

Kvisten oplever, at flere unge melder sig ind efter bl.a. at have deltaget i valgfag med medarbejdere eller i Kvistens lokaler. I forbindelse med Covid-19, er der mange elever, der har haft lokale på Kvisten. Kvisten har oplevet, at en stor del af de børn/unge efterfølgende er fortsat på klub her. Børn og unge har lært Kvistens medarbejdere at kende, set rammer og aktiviteterne, der er i klubben samt haft mulighed for at medvirke til indretning af lokaler til fritid.

Værkstedsmedarbejdere deltager i valgfag på skolen, samt samarbejder mellem JK-UK medarbejdere om tilrettelæggelse af værkstedsaktiviteter for ungegrupperne. Tilbuddene i klubben er differentieret imellem brugergrupperne, særligt i forbindelse med Covid-19. Der er unge, der færdes i mindre grupper, og det er svært for medarbejderne, at få de unge med til aktiviteter, hvor gruppen deler sig. Der er en større ungegruppe, der deltager i værkstederne og er synlige i klubben.

Der er retningslinjer for hvordan alle færdes i klubben ifb med Covid-19 og det har medvirket til at skabe en tydelig ramme, som fastholdes den næste periode, og som ikke er til diskussion. Personalet er hver dag rundt i kvarteret, og der er faste steder, de er synlige for de unge. I den sidste periode med meget varme er flere af de unge på stranden eller Islands Brygge, og vender først tilbage til Nørrebro ved 20-tiden, fortæller personalet. Kvisten har en Christianiacykel med pavillon og redskaber til udendørs spil og leg, som de pakker ud på udvalgte punkter i HTV.

Personalet afslutter aftenen med at skrive logbog i forhold til de unge, de møder på matrikelløs klub, aktiviteter, mm. Der er valgt en model til opsporing af unge i mistrivsel, som skal implementeres i arbejdet (kvalificeret indsats metode undervejs), frem til den implementeres arbejdes med matrix-model. Der er et billede af, hvem der er faste brugere af klubben, og der er en dialog blandt medarbejderne om, hvor de befinder sig, og hvem de er sammen med udenfor klubben.

Ungeråd og brugerråd er med til at pege på, hvad der skal ske i klubben. Der skal nedsættes et ungeråd for JK-delen, som ligeledes skal være med. Demokratiprojektet ved MS arbejdes der med på tværs af klub Guldberg og Kvisten. Koordinator arbejder med, at skabe kendskab for alle unge til klubberne på Nørrebro, og etablering af bruger- og ungeråd i klubberne. Der er her refleksion og drøftelse af: Hvad er et godt klubtilbud for os unge på Indre Nørrebro. Cafeen fungerer under normale omstændigheder som fælles samlingspunkt, og det er her alle skal spise. Pt. er det kun JK der må bruge cafeen.

Anbefaling

  1. At der sammen med ungerådet arbejdes med rammer og aktiviteter, der sikrer, at alle unge oplever sig som en del af fællesskabet (der kan fx arbejdes med hvordan alle unge får mulighed for at bidrage til fællesskabet og opleve ansvar for fællesskabet, ved matrikelløs-klub, kan det tydeliggøres hvilke dage (fx bestemte dage), der er opsat pavillon med aktiviteter og hvor).
  2. At der kan arbejdes ud fra SMTTE i forhold til indretning i UK og hvilke funktioner, der skal tilbydes her.

3.Sprogindsatsen

Tilpas indsats

Begrundelse

Nedenstående beskrivelse er et udpluk af pointer, der blev drøftet til den faglige dialog og deltagelse i matrikelløs klub, og som det vil være nyttigt at arbejde videre med ift. institutionens pædagogiske praksis inden for nærværende pejlemærke. Ligeledes indskrives særlige opmærksomheder fra den faglige dialog, der er betydende for vurderingen af praksis inden for pejlemærket.

Ved observationen med matrikelløs klub, møder vi ikke unge fra Kvisten denne aften, men fra en klub i området. Personalet hilser på de unge, og taler med dem, i de grupper de er i. Ved den faglige dialog fortæller en medarbejder, at de unge i JK er gode til at sige til hinanden, at de ikke skal bande. arbejdet med sprogbrug er væsentligt at fastholde således at der er en kultur og forventning til, hvordan alle er sammen i klubben. Medarbejderne er med til at sætte dagsorden ved at have et ordentligt og respektfuldt sprog i forhold til alle. Ligeledes er voksenbrugerne gennem deres møde med de unge rollemodeller for, hvordan man møder hinanden i samtaler rundt omkring i huset. Alle skal bidrage med at alle kan være her og den vej skal der arbejdes også i forhold til sprogbrug.

Demokratimodellen arbejdes der med og koordinator mellem Klub Guldberg og Kvisten er ansvarlig for dette arbejde og inddragelse af unge. Det sker i samarbejde med MS. Når medarbejderne oplever, at unge har svært ved at udtrykke fx følelser, tager medarbejderne ofte en snak alene med de unge, fx ved at få en ung i tale i en mindre sammenhæng, fx spil, lektier.

Der er altid mulighed for at få hjælp til jobsøgning, praktiksøgning og lektier, det ved de unge ved at de løbende gør brug af det. Digitale medier er også en mulighed i forhold til få lektiehjælp. Klubben arbejder med forskellige aktører og samarbejdsparter omkring klubben og området, særligt skolen er der forskellige samarbejder på vej omkring. Der er mulighed for, at låne bøger i cafeen, der har boghylder alle kan benytte sig af, og som fyldes op efter behov.

Anbefaling

  1.  At der arbejdes med hvilke forventninger, der er til hvordan man taler sammen, og sprogbrug i praksis.
  2. At der arbejdes med hvordan personalet kan være med til at understøtte de unges sproglige udvikling og sprogbrug, så de bliver i stand til at udtrykke tanker, følelser og beslutninger.

4.Forældresamarbejde

 Tilpas indsats

Der er inden for nærværende pejlemærke ikke foretaget særlige observationer. Nedenstående er således udtryk for pointer fra den faglige dialog, der er betydende for vurderingen af praksis inden for pejlemærket.

Der er forskellige erfaringer i forhold til forældre-deltagelse ved arrangementer. Der er større forældredeltagelse ved de yngre brugeres arrangementer end fra UK. Generelt opleves der mindre kontakt til forældre i takt med, at de unge bliver ældre. Forældre inviteres eller kontaktes via oplysninger fra indmeldelse (ofte pr. mail).

I forbindelse med at Kvisten og Cappella sammenlægges skal der arbejdes med hvordan forældredeltagelse og arrangementer skal finde sted. Der er faste procedurer for opstart i klubben med samtaler/møde med unge, deres forældre og leder.

UK forsøger altid, at komme i kontakt med forældre og aftale møde, hvis der er bekymringer omkring en ung eller aftaler omkring en ung, der skal formidles videre. Alle unge indmeldes via fastlagt systematik og metode (indmelding på gul seddel, som bl.a. indeholder kontakt-oplysninger, og som forældrene skal underskrive) og via samtale/møde.

Anbefaling 

  1. At fortsætte med at se på muligheder for forældresamarbejde gennem samtaler/møder og arrangementer, forældrerådet kan inddrages heri.
  2. At inddrage forældrerådet i hvordan forældre oplever, at samarbejdet om de/den ung(e)s trivsel og udvikling sikres bedst muligt

5.Sammenhæng og overgange

Tilpas indsats

Begrundelse

Der er inden for nærværende pejlemærke ikke foretaget særlige observationer. Nedenstående er således udtryk for pointer fra den faglige dialog, der er betydende for vurderingen af praksis inden for pejlemærket.

Der er i sammenlægning mellem de 2 klubber god mulighed for at skabe stærke overgange og sammenhænge i klubben, til KKFO og skolen.

De unge får, gennem ungeråd, mulighed for at komme med ideer til klubben og hverdagen her. Der er medarbejdere ansat i Kvisten, der deltager i arbejdet i skolen, hvilket understøtter de unges kendskab til klubben og overgang til klub.

Der er i forbindelse med Covid-19 opstået nye digitale platforme, der har været med til at fastholde kontakt til de unge, samarbejdet med Klub Guldberg er styrket, og der er skabt aktiviteter på tværs.

Klubben har en samtale med alle unge, der fylder 18 år (3 måneder før), i forhold til både praktiske forhold, eller hvad de videre skal, mm. Der er medarbejdere, der hjælper med kontakt til fx studievejleder, hvis der er behov for det. Klubben tilbyder også tur til uddannelsesmesse, hvor de tager ud hvert år. Der er et godt samarbejde med MS, og en del unge har brugt MS, efter at de er fyldt 18 år.

Covid-19 har generelt styrket samarbejdet til hhv. skole og andre klubber, gennem samarbejdet omkring de unge hele dagen. Det ses også i invitation til deltagelse i møder, hvor det er relevant at klubben deltager.

Anbefaling 

  1. At klubben fortsætter det styrkede samarbejde med skolen om konkrete aktiviteter og tiltag, fx valgfag, brug af lokaler, etc.
  2. At beskrive pejlemærket ved brug af SMTTE og som en pædagogisk drøftelse i personalegruppen for de unge 10-17 år.

6.Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

Tilpas indsats

Begrundelse

Der er inden for nærværende pejlemærke ikke foretaget særlige observationer. Nedenstående er således udtryk for pointer fra den faglige dialog, der er betydende for vurderingen af praksis inden for pejlemærket.

Covid-19 har bidraget med nye krav og retningslinjer, som er implementeret og forstået, fx at alle ikke kan bevæge sig frit rundt i lokaler, værksteder, mm., at der skal sprittes af, mm. Den tydelighed der ligger i retningslinjerne har bidraget til, at der i nogle sammenhænge ikke skal stilles spørgsmål samtidigt med, at det er til at forstå hvad man kan og må i klubben. Der er beskrevet retningslinjer for brug af lokaler og værksteder, færden i huset, og hygiejne-tiltag, og genåbning for de forskellige bruger grupper.

Der skal udarbejdes årshjul, og der arbejdes videre med implementering af SMTTE, der er valgt som metode i klubben 10-17 år. Kvalificeret indsats er undervejs, som metode til at se på den unges trivsel og udvikling og med henblik på at sikre en systematik og metode, der kommer omkring alle unges trivsel, læring og udvikling. Der arbejdes med ugeplaner og månedsplaner, ligeledes er åbningstider og muligheder beskrevet for de forskellige bruger grupper i Kvisten.

Der er løbende tale om, hvor de voksne kan placeres i forhold til den pædagogiske aktivitet, der tilbydes.

Der er ved, at blive planlagt en ny mødestruktur for afdeling Cappella, og der er en fast mødestruktur i Kvisten. Leder deltager i personalemøder. Ved dialogen drøftes det, at dagsorden understøtter arbejde med metoder og systematikker (SMTTE og Kvalificeret indsats undervejs) De forskellige råd inddrages i hvilke muligheder, der skal være i klubben 10-17 år.

Anbefaling

  1. At genbesøge og beskrive pejlemærkerne i forhold til pædagogik, tilgang og forståelse i den samlede personalegruppe, med henblik på at skabe et fælles udgangspunkt for arbejdet.
  2. At der arbejdes videre med brug af SMTTE (inkl. hvad den voksnes opgave, rolle og ansvar er), således at nye medarbejdere også introduceres for metode og forståelse for denne? Og implementering; hvor bruger I SMTTE, så den er et aktivt redskab for personalet i praksis?
  3. At implementere Kvalificeret indsats (undervejs) som metode for personalet.